Prostatakræft
Prostatakræft er en kræftform, der udvikler sig i blærehalskirtlen, en lille kirtel placeret lige under blæren hos mænd. Prostata er ansvarlig for at producere en væske, der udgør en del af sæden. Kræften opstår når cellerne i prostata begynder at vokse ukontrolleret og danner en ondartet tumor. Prostatakræft udvikler sig ofte langsomt, men kan også være mere aggressiv og sprede sig til andre dele af kroppen, som knogler og lymfeknuder.
Hvem får prostatakræft?
Prostatakræft rammer primært mænd over 45 år, og risikoen stiger med alderen. Er eller har familiemedlemmer været ramt af prostatakræft, er man en i særlig risikogruppe, især hvis der er tale om far eller bror. Risikoen er også højere blandt mænd af afrikansk eller afro-caribisk afstamning, mens mænd af asiatisk afstamning har en lavere risiko.
Hvorfor får man prostatakræft?
Årsagerne til prostatakræft er endnu ikke fuldt afdækket. Flere faktorer kan spille en rolle, herunder alder, genetik og hormoner. Som nævnt eksisterer en genetisk komponent, da mænd med nære prostakræft-ramte slægtninge, har en øget risiko. Hormonet testosteron, som naturligt findes i mænds kroppe, kan også påvirke udviklingen af prostatakræft, da kræften ofte er afhængig af mandlige hormoner for at vokse.
Faktorer som kost og livsstil spiller også en rolle. Undersøgelser viser, at en kost rig på fedt fra især rødt kød og mejeriprodukter øger risikoen, mens en kost rig på frugt, grøntsager og sunde fedtsyrer kan have en beskyttende effekt. Forskning på dette område er dog stadig i gang, og der er ingen klar konsensus om livsstilsfaktorernes betydning.
Symptomer & behandling
Symptomer
Prostatakræft udvikler sig ofte langsomt, og mange oplever ingen symptomer i de tidlige stadier. Det er først, når kræften er mere fremskreden, at symptomerne kan vise sig. Disse kan inkludere vandladningsproblemer som hyppigere eller svag urinstrøm, blod i urinen eller sæden, smerter i lænden, hofterne eller bækkenet. Da symptomerne kan være vage eller forveksles med andre lidelser som forstørret prostata, er det vigtigt at blive undersøgt, hvis du oplever forandringer.
Diagnosen stilles ofte gennem en kombination af blodprøver, hvor niveauet af PSA (Prostata Specifikt Antigen) måles, samt en fysisk undersøgelse, typisk en rektal eksploration. Hvis der er mistanke om kræft, kan der tages en biopsi, hvor små vævsprøver fra prostata undersøges for kræftceller. Yderligere undersøgelser som MR-scanninger og knoglescanninger kan bruges til at vurdere, om kræften har spredt sig.
Behandling når prostatakræft opdages i tide
Når prostatakræft opdages i de tidlige stadier, er chancerne for en effektiv behandling og helbredelse ofte meget gode. Behandlingsmulighederne kan variere afhængigt af den enkeltes situation, men omfatter ofte følgende:
Aktiv overvågning: Hvis kræften er langsomtvoksende og/eller i et tidligt stadie, er behandling måske ikke akut nødvendigt. Så kan sygdommen istedet følges tæt gennem årlige kontroller med måling af PSA-tal og evt. scanning og biopsi.
Operation: Radikal prostatektomi er en kirurgisk fjernelse af hele prostata og tilhørende væv. Dette kan være en effektiv behandling, når kræften er lokaliseret til prostata.
Strålebehandling: Stråler bruges til at dræbe kræftcellerne. Dette gøres enten eksternt med ekstern strålebehandling eller internt med brachyterapi, hvor radioaktive korn placeres i prostata.
Tidlig opdagelse giver ofte mulighed for at vælge den behandling, der bedst passer til dit behov, samtidig med at risikoen for bivirkninger reduceres.
Behandling når prostatakræft ikke opdages i tide
Hvis prostatakræften opdages i et mere fremskredent stadie, hvor den har spredt sig uden for prostata, kan behandlingen blive mere kompleks og målrettes mod at kontrollere sygdommen snarere end at helbrede den. Behandlingsmuligheder kan inkludere:
Hormonbehandling: Denne behandling sigter mod at reducere niveauet af mandlige hormoner, der kan stimulere kræftvækst. Hormonbehandling kan hjælpe med at bremse kræftens progression.
Kemoterapi: Hvis hormonbehandlingen ikke er tilstrækkelig, kan kemoterapi anvendes for at angribe kræftceller, der har spredt sig til andre dele af kroppen.
Strålebehandling: Strålebehandling anvendes til at dræbe kræftcellerne, og kan også anvendes til at kontrollere smerter og symptomer, hvis kræften har spredt sig til knogler eller andre områder.
Eksperimentelle behandlinger: Kliniske forsøg, hvor man afprøver nye behandlingsmetoder, der endnu ikke er standardiserede, kan i nogle tilfæde også være en mulighed.
Selvom kræften ikke kan helbredes i disse tilfælde, er der ofte gode muligheder for at forlænge livet og forbedre livskvaliteten gennem målrettet behandling og symptomkontrol.
